Kære medlemmer
En stærk vestenvind til eftermiddag betød, at vi desværre endnu engang måtte aflyse dagens planlagte onsdagssejlads. Øv. Vi håber på bedre vejr de kommende onsdage.
I manglen af sejlads fik vi i koordinatorgruppen brugt tiden til at få arrangeret den planlagte midtvejsstatus den 17. juni. Der er lagt en aktivitet i kalenderen, hvor vi inviterer alle medlemmer til en status på Sejl for en sag samt hotdogs og en øl eller vand. Forplejningen er takket være vores gode sponsorer af Sejl for en sag uden beregning.
Husk at deltagelse kræver tilmelding med deadline den 10. juni. Tilmeld dig således via aktivitetskalenderen :)
Sejlerhilsen
Mie Holm
Kim Olsen
Jonas Wedell-Gundersen