Flot fremmøde til arbejdsdag i klubben

5. maj 2022 07:29 , af Torsten Boye Menzel

Der mødte ca. 29 friske medlemmer op, til årets store arbejdsdag, hvor klubhus, skure, materiel og omgivelser på havnen, fik en ordentlig omgang. Dagen startede kl. 8 med morgenmad, hvorefter dagens arbejde gik i gang. De fremmødte medlemmer, børn og voksne i stor aldersspredning, gik til den. Alt på to do listen, som var blevet lang, blev lavet, med undtagelse af maling af klubhuset, da det viste sig at være ret omfattende. Bestyrelsen kigger på, hvordan vi bedst griber den opgave an. Huset trænger i den grad til maling. Bænke er olieret, græsset slået, Oprydning i "Værftet", port repareret, tagudhæng rettet op og meget mere.
Ca. kl. 13. var det arbejdende folk blevet sultne, og heldigvis havde Kirsten, Monika, Bjarne, Rutmer og Susanne været i køkkenet og gøre maden klar. 
Efter frokost kunne arbejdet genoptages og der blev fjernet grafitti, poleret joller og ryddet op bag værftet, indtil kl. ca. 15, hvor en velfortjent fyraften ventede.

En stor tak til alle fremmødte, for det fantastiske arbejde. Det er så dejligt at komme på Nørre Kaas og se hvor fint der er blevet.