Kære medlemmer af Rønne Sejlklub
Med udsigt til de nært forestående søsætninger nærmer sejlsæsonen 2026 sig med hastige skridt. Lad det blive en fantastisk sæson for alle i Rønne Sejlklub.
Igen i år vil vi forsøge at skabe fællesskab og gode sejloplevelser gennem en række onsdagssejladser. Vi er tre medlemmer, som siden vores oplæg på generalforsamlingen i januar har arbejdet på at sammensætte et program for onsdagssejladserne – herunder initiativet Sejl for en sag. Vi tre medlemmer er:
Med dette indspark vi gerne fortælle lidt indledende om onsdagssejladserne og initiativet Sejl for en sag i 2026 – herunder hvordan du som medlem overordnet kan deltage.
Onsdagssejladserne
Med onsdagssejladserne vil vi gerne være med til:
Vi har planlagt med 18 onsdagssejladser hen over sejlsæsonen begyndende onsdag den 6. maj til og med onsdag den 2. september. Alle onsdagssejladser vil blive oprettet som en aktivitet i klubbens kalender på hjemmesiden. Ligesom sidste år mødes vi ved klubhuset lidt over 16:00, og aftaler derfra hvordan dagens sejlads udfolder sig.
Onsdag den 17. juni samt onsdag den 9. september påtænker vi at gennemføre noget arrangement i klubhuset med status på onsdagssejladserne og fælles spisning. Hold i den forbindelse også øje med invitationer fra vores fælles kalender på hjemmesiden.
Sejl for en sag
I forbindelse med de 18 onsdagssejladser gennemfører vi initiativet, som vi har valgt at kalde ’Sejl for en sag’. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage, men formålet er gennem onsdagssejladserne at indsamle penge til dels velgørende formål dels Rønne Sejlklub.
Netop i disse dage arbejder vi på at få sponsoraftalerne endeligt på plads, men vi har fået tilsagn fra fire virksomheder, som gerne vil støtte Rønne Sejlklub i at sejle for en sag. Virksomhederne er:
Vi synes det er meget generøst, at disse virksomheder vil bakke op om vores initiativ, og vi vil gerne i forbindelse med sejladserne tydeliggøre, at netop disse virksomheder støtter os. Det arbejder vi på kan lade sig gøre bl.a. med en midlertidig sponsorvæg og andet profileringsmateriale, som sættes frem ved klubhuset i forbindelse med sejladserne.
Ønsker man at deltage i Sejl for en sag, så er det meget simpelt. Du skal blot hjælpe med, at vi får sejlet nogle sømil om onsdagen og få dem registreret. De lavpraktiske detaljer kommer vi med senere. Vi arbejder i den forbindelse med at få en specifik side på hjemmesiden, som er dedikeret til information om Sejl for en sag.
Til sidst har vi også planer om give en pokal til den båd, som får sejlet flest sømil i forbindelse med Sejl for en sag. Pokalen viser at båd og skipper har ydet en særlig indsats i arbejdet med at sejle for en sag i Rønne Sejlklub.
Hvad nu?
Frem mod den første sejlads onsdag den 6. maj vil vi løbende komme med informationer og detaljer omkring onsdagssejladserne og Sejl for en sag. Vores håb er, at det skal være gennemsigtigt for alle medlemmer, hvad vi har gang i, og at det skal være tydeligt hvordan man kan deltage. Det håber vi lykkedes i den kommende periode.
Hvis I skulle have spørgsmål, så er I selvfølgelig meget velkommen til at skrive til os gennem sejlklubbens hjemmeside eller snakke med os, når vi forhåbentligt mødes på havnen i den kommende tid.
Ellers vil vi blot ønske alle medlemmer en fortsat god påske.
De bedste sejlerhilsner
Mie Holm
Kim Olsen
Jonas Wedell-Gundersen