Optagning – Efterår 2026

23. september 2026 08:14 , af Kim Frederiksen

Vi gentager den måde, vi organiserede søsætningen på i foråret, da det fungerede rigtig godt. Derfor vil optagningen i efteråret foregå efter samme model med tilmelding til en ønsket tid, en samlet tidsplan og afregning via sejlklubben. Det er Simon fra HGN der kommer med kranen og han kan tage både op til 6 ton.

Tilmelding

Tilmelding foregår via sejlklubbens hjemmeside eller på følgende link: roennesejlklub.dk/Activity/BookingView

Her vælger du den dag og tid, du kunne tænke dig. Vi vil forsøge at imødekomme ønskerne så godt som muligt, men det er ikke sikkert, at du får præcis den ønskede tid.

For at undgå ventetid for kranen kan der ikke være huller i tidsplanen, og derfor kan det blive nødvendigt at justere tiderne, så planen hænger sammen.

Den endelige plan offentliggøres ca. en uge før søsætningen, og samtidig lukker tilmeldingen.

Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret om din endelige tid.

Eventuel ventetid til kranen vil blive lagt til dit tidsforbrug, så kom i god tid og vær klar, når det er din tur.

Betaling - Pris

Det foregår på minuttakst som det plejer og prisen er kr. 28,- pr minut incl. moms. Som noget nyt vil regningen for kranløftet blive sendt fra sejlklubben, på samme måde som kontingentet. Det betyder også, at du skal være medlem af Rønne Sejlklub for at kunne benytte denne ordning.

Det er naturligvis helt frivilligt, om du vil benytte klubbens fælles kranløsning, eller om du selv ønsker at aftale søsætning med en vognmand.

Datoer for optagning 2026

· Fredag d. 9. oktober kl. 8:00 – 11:30

· Fredag d.16. oktober kl. 10:00 – 15:00

· Fredag d. 30. oktober kl. 10:00 – 15:00

· Fredag d. 13. november kl. 10:00 – 15:00

Har du spørgsmål, så kontakt Kim eller Torsten